A-holdet er klar til kamp i Syddjurs
Socialdemokraterne i Syddjurs præsenterer liste med 17 kandidater til Kommunevalget
I alt 17 socialdemokratiske kandidater er klar til at tage kampen op om Syddjurs-vælgernes stemmer til Kommunevalget 19. november.
Listen med kandidaterne blev offentliggjort mandag aften i 3F-Huset i Rønde efter at valgkomitéen havde opgjort resultatet af partimedlemmernes stemmeafgivning til urafstemningen i de to partiforeninger i Syddjurs Kommune.
Partiets borgmesterkandidat Jesper Mathiesen er en selvskreven et'er på listen og han blev valgt uden modkandidat allerede sidste år.
Sideordnet opstilling
De øvrige kandidater er opstillet på listen efter det antal stemmer de har fået ved urafstemningen blandt parties godt 300 medlemmer i Syddjurs Kommune.
De godt 200 medlemmer i Socialdemokraterne Syddjurs-Vest havde hver maksimalt syv stemmer. 63,24 procent af medlemmerne benyttede sig af retten til at stemme på kandidaterne.
De godt 100 medlemmer af Socialdemokraterne Ebeltoft og Omegn havde hver maksimalt tre stemmer. 60,47 af medlemmerne stemte til urafstemningen.
Selvom kandidaterne står opført på ranglisten,vil de til valget være opstillet sideordnet. Det betyder, at det er de personlige stemmetal, som afgør hvem der bliver valgt til byrådet.
Hold med en god balance
Listen har 17 kandidater og ifølge borgmesterkandidat Jesper Mathiesen er det et stærkt hold med en god balance i politisk erfaring, alder, køn, erhverv og geografi.
Listen rummer tre kandidater fra Ebeltoft afdelingen med formanden Christian Haubuf på en 2. plads.
Nye ansigter på listen er den flittige debattør og vindmøllemodstander Lars Klottrup fra Hedeskov, den 20-årige elektriker fra Tåstrup Anders Ladefoged Lampon Lampon, den 26-årige frugt- og grøntchef fra Føtex i Ebeltoft Anders Peter Rasmussen, den 42-årige Irene Skovhus Christensen fra Thorsager, og jobkonsulent Jesper Dahl Kjeldgaard, som var kampagneleder for folketingsmedlem Leif Lahn Jensen ved Folketingsvalget i 2011.
De 17 kandidater
Socialdemkratiets Kandidatliste 2013
1. Jesper Mathiesen
2. Christian Haubuf, Ebeltoft
3. Anders Peter Rasmussen, Ebeltoft
4. Ole Bollesen, Vest
5. Anette Quist Busk, Vest
6. Finn Thomsen, Ebeltoft
7. Irene Skovhus Christensen, Vest
8. Kirsten Frederiksen, Vest
9. Mogens Petersen, Vest
10. Hans Christian Baltzer, Vest
11. Anders Ladefoged Lampon Lampon, Vest
12. Jens Vinther, Vest
13. Jan Fischer, Vest
14. Kai Pedersen, Vest
15. Jesper Dahl Kjeldgaard, Vest
16. Michael Nielsen, Vest
17. Lars Klottrup, Vest
Stemme procent: 62,24
Ebeltoft: 60,47
Vest: 63,24