Fortsæt til indhold

Samfundets tilstand

Samfund
Jørgen valentin, spidskandidat Social Balance, mejlgade 86, 8000 Aarhus C

Det er desværre fakta, at befolkningen er blevet delt i et A-hold og et B-hold. At uligheden stiger, og armoden vokser. Dem, der kan få, fordi de allerede har, og alle dem, der ikke kan få, fordi de mangler. Det er absurd, men desværre sandt!
Det er sandt, at velfærdssamfundet Danmark – det trygge og stærke velfærdssamfund og sundhedsvæsen, vi for kun 15 år siden var berømmede og beundrede for i hele verden – det synger snart på allersidste vers. Det er fakta, at alle de massive velfærdsforringelser, vi vedvarende kæmper for at få befolkningens øjne op for, de fortsætter under SRSF regeringen, selvom det var det modsatte, vi var blevet lovet! Det er desværre rigtigt, at både den nuværende og tidligere regering har banet vejen for et Danmark, hvor der tages fra de fattige og gives til de rige i de komatøse effektiviseringers og skattelettelsers kortsigtede navn. Der er blevet skabt – og skabes et velfærdssamfund og et sundhedssystem i frit fald – men vi har et valg! Der ER en anden vej!
Det er ikke for sent – Vi kan nå at standse ulykken. Vi kan yde livgivende førstehjælp i form at tilstrækkelige ressourcer, nye og innovative løsninger og medinddragelse af befolkningen, og ved fælles hjælp kan vi vende skuden Dannevang om. Vi kan vælge at stå sammen og lægge alle vores kræfter i for at gøre skibet solidt og stærkt, så vi kan sætte sejl mod en ny horisont, med solidaritet, bæredygtighed, velfærd, varme hænder, frihed og tryghed i demokratiets retlige rammer. Et samfund, som er båret af en grundlæggende social balance og anstændighed. Hvor vi i fællesskab finder løsninger og nye veje. Og hvor vi sætter mennesket foran systemerne.