Fortsæt til indhold

Ingen overraskelser på Farum Park

Zenit snuppede de tre point på Farum Park her til aften

Samfund
Martin Warming

Champions League-kvalifikationskampen mellem FC Nordsjælland og Zenit er slut - og kampen bød desværre ikke ikke på nogle overraskelser.
FC Nordsjælland var på forhånd stærkt undertippet og spillede i store dele af kampen lige op med Zenit, men det blev også russerne, der trak det længste strå og kunne forlade banen som vindere kort før klokken 21 tirsdag aften.
Kampens eneste mål - det altså gik til russerne - blev scoret af indskiftede Kerzhakov.
Den russiske stjerneangriber Hulk havde flere store chancer i løbet af kampen, men Martin Hansen, der havde fået tjansen i FCN's mål, havde et par pragtredninger og gjorde det i det hele taget ganske godt mellem stængerne.
Der var på intet tidspunkt tale om, at russerne kørte nordsjællænderne midt over. FCN stod stærkt og byggede godt op men manglede skarphed og konsekvens i afslutningerne og kunne altså ikke få trillet bolden ind bag den russiek målmand.
Kun 5.400 tilskuere havde fundet vej til den første Champions League-kamp i Farum nogen sinde, og selv om FCN's fans var i klart overtal på Farum Park, så var det de 600 russiske fans, der skrålede højest på Farum Park.