Fortsæt til indhold

Vind en Lotto-bil til Zulu Sommerbio

Går man til Zulu Sommerbio fredag i Ebeltoft kan man vinde en Fiat 500 i et år

Samfund
Af Martin Schultz

En gæst til Zulu Sommerbio fredag 26. juli i Ebeltoft kan komme til at trille fra Horisonten i en Lotto-kugle på hjul.
Lotto sender resten af året 36 Fiat 500 biler på gaden over hele landet og Lotto-bilen med lykkenummeret 14 kommer til Ebeltoft, når Zulu Sommerbio fredag aften kl. 21.45 blænder op for den nyeste James Bond film Skyfall.

Kan køre i bilen i et år

Blandt alle, der er med på Zulu Sommerbio, sms'er LOTTOBIL til 1919 og deltager på det tilsendte link, trækker Lotto lod for at finde den heldige vinder.
Vinderen får lov til at køre i bilen ét år, før bilen skal videre til en anden heldig person.
Vinderen af Lotto-bilen bliver annonceret på lærredet samme aften, som Zulu Sommerbio løber af stablen.