Borgerlisten Syddjurs fortsat i venteposition
Et berammet møde med den nuværende spidskandidat Tommy Bøgehøj torsdag aften måtte udsættes
Af Lars Norman Thomsen
Der var lagt op til en afklaring af Tommy Bøgehøjs lokalpolitiske fremtid torsdag aften.
Men et planlagt møde med koordinationsudvalget hos Borgerlisten Syddjurs måtte udsættes, fordi Tommy Bøgehøj måtte en tur til København for at deltage i et hasteindkaldt møde, der havde med hans civile erhverv at gøre.
Det er i stedet aftalt, at der holdes et møde i den kommende uge, hvor Tommy Bøgehøj vil fortælle, om han fortsat er spidskandidat for Borgerlisten Syddjurs eller har valgt simpelthen at melde pas.