Fortsæt til indhold

Syddjurs topper listen over asfaltjunkies

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at borgerne i Syddjurs kører næsten 27 kilometer i gennemsnit hver dag for at komme på arbejde

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Det arbejdende folk i Syddjurs Kommune jager mange hvide striber på landevejen hver dag. Det fremgår af en ny analyse, "Udvikling i gennemsnitligpendlingsafstand 2006-2012", som Dansk Erhverv har lavet.
Især i Syddjurs og Skanderborg Kommuner pendler indbyggerne langt – henholdsvis 23,6 og 26,8 kilometer i gennemsnit.

Bundskraberne i Øst- og Vestjylland er Samsø og Århus, hvor indbyggerne kun pendler henholdsvis 17,6 og 19 kilometer i gennemsnit.
Borgerne i Norddjurs pendlede 22,4 kilometer i gennemsnit hver dag for at komme på arbejde.
På landsplan pendler danskerne i gennemsnit 20 kilometer.
I Østjylland pendlede indbyggerne i gennemsnit 2,9 kilometer mere i 2012, end de gjorde i 2006, mens de i Vestjylland pendlede 3,7 kilometer mere.
”Krisen er hovedårsagen til, at vi pendler længere. Den har betydet, at vi ikke i så høj grad skifter bopæl efter job som tidligere, hvor det var nemmere fx for en ægtefælle at finde arbejde, hvis familien flyttede. Man beholder i stedet boligen og pendler til det nye arbejde – selv om det ligger længere væk,” lyder chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk forklaring på udviklingen.