Livsvarig karantæne fra Djurs Sommerland
Seks personers manglende forståelse for anstændig opførsel resulterede søndag aften i, at lokalpolitiet måtte en tur forbi forlystelsesparken ved Nimtofte
Arkiv
Seks personer blev søndag aften bortvist fra Djurs Sommerland på grund af en opførsel, som ifølge politirapporten fra Østjyllands Politi tangerede det skandaløse.
Politiet blev kaldt til Djurs Sommerland kort før klokken 19, fordi gruppen havde generet de øvrige gæster.
De havde ifølge lokalpolitiet i Grenå været provokerende og havde skubbet til andre gæster, og til sidst blev det altså for meget og de blev bortvist.
Gruppen, der er i alderen 15 til 54 år, er ikke længere velkommen i Djurs Sommerland.
Ifølge lokalpolitiet har de fået en livsvarig karantæne.