En truet dyreart

Det er hårde tider for de politiske partier. Bare fire procent af danskerne er medlem af et politisk parti, og tallet er ikke ligefrem i vækst.
Det er langt mere sexet at lægge endnu et nyt profil-billede ud på facebook end at være politisk engageret.
Et kommunalvalg står for døren, og i de lokale vælgerforeninger sveder flere bestyrelsesmedlemmer tran for at komme i mål med en liste med et passende antal kandidater, hvoraf flere tydeligvis blot har indvilget i at agere fyld for dog at give listen lidt fylde.
Ved sidste kommunalvalg i 2009 fik man det første fingerpeg om, at det (lokal-) politiske engagement er klart for nedadgående hos de yngste vælgere.
Langt under halvdelen af vælgere mellem 18 og 21 år stemte. Man havde den laveste stemmedeltagelse ved et kommunalvalg i 40 år.
Politik kommer for få ved.
Forbi er de tider, hvor diskussionerne i familierne hen over middagsbordet handler om, hvad der sker på Christiansborg eller i ens hjemkommune.
Hvorfor er det blevet sådan? Forklaringerne er mange, men en af dem er, at det politiske liv på Christiansborg efterhånden er blevet professionaliseret i en sådan grad, at feltet af politikere har en baggrund, der nærmest er ens - uanset politisk observans. Unge karrieremagere, der kommer direkte fra universiteterne eller partiorganisationerne, og som ser Folketinget og en ministerpost som en gunstig platform til komme videre på karrierestigen.
I kommunerne er de folkevalgte minus borgmesteren fritidspolitikere, der alle får lidt lommepenge for at være med. Det er som udgangspunkt et godt princip, at det skal være lysten og interessen, der er drivkraften, og ikke pengepungen. Men kommunalpolitik er langt mere end et teselskab at deltage i anno 2013, og det er på tide at kigge på arbejdsbetingelserne, hvis lokalpolitik ikke skal være forbeholdt pensionister, tre landmænd og skolelærere.
Ikke et ondt ord om de tre nævnte faggrupper, men det er for fattigt, hvis betingelserne for at være kommunalpolitiker er så dårlige, at det udelukker andre inputs.
Kommunalreformen i 2005 var en nødvendighed, men det eneste man stort set ikke reformerede ved denne lejlighed var betingelserne for at være lokalpolitiker.
Det haster med at få diskuteret og få klaring på, hvordan man får det gjort mere attraktivt at være med i lokalpolitik.