Fortsæt til indhold

DEBAT Heldagsskole og inklusion

Samfund
Bendt Lund Nielsen, Nørregade 5A, st. th., 8450 Hammel. Byrådskandidat for EL

Her i foråret blev der gennemtrumfet en skolereform, hvor lederne/kommunere skal have mere magt og lærerne skal have flere timer. Samtidig tales der om inklusion, men det er meget lidt, der kommer frem i lyset.
Kommer der flere penge til skolerne og hvem skal inkluderes? Hvad med efteruddannelse og hvad med indretningen af lokalerne/hjælpemidler, så alle kan trives? Ja, der tales mere om penge - læs besparelser - end om kvalitet.
Jeg spørger som EL-kandidat:
Hvad vil partierne i Favrskov med folkeskolen? Forringes folkeskolen siver der sikkert en del elever over i friskolerne og det er de elever/forældre, der har råd til at sende deres børn i privatskole/friskole.
Det er jeg ret sikker på, som fhv. friskolelærer. Friskolerne er jo kendetegnet ved medindflydelse, men det er tragisk, hvis folkeskolen forringes på grund af nogle "såkaldte" besparelser. Og hvem går det ud over: De forældre, der ikke har en stor tegnebog og ikke mindst børnene, der skal have undervisning med kvalitet!
De svageste i samfundet skal også have muligheder for uddannelse og jobs. Det er ELs holdning! I modsat fald bliver det eksklusion! Er det det man vil?