Fortsæt til indhold

"Storby-mænd er for overfladiske"

Samfund
Jacob Nielsen

"Jeg har fået øjnene op for andre typer, end dem jeg plejer at interessere mig for, og jeg tror, at jeg skal finde mig en mand på bøhlandet."
Sådan siger 23-årige Linda Thomsen fra Arhus. Hun er en af 14 storbypiger, som de næste flere uger skal lede efter kærligheden i tv-programmet Bypiger Søger Bonderøve på Kanal 5.
Optagelserne til programmet sluttede for nogle uger siden, og pigen fra den jyske hovedstad, som har været single i et par år, føler, at hun har ændret holdning til, hvor kærligheden skal findes efter deltagelsen.
"Jeg synes, det, et langt stykke hen ad vejen, er de samme typer, man møder, når man går i byen i en storby. Det er folk, som går meget op i deres udseende og er lidt overfladiske. Efter at have mødt en stribe landmænd i det her tv-program så kan jeg godt se, at de hviler mere i sig selv og har nogle bedre værdier. Her er det det indre, der betyder noget, og det kan jeg godt lide," siger Linda til Lokalavisen.dk.
Det er ikke første gang, at hun leder efter kærligheden på tv. Linda har nemlig medvirket i flere afsnit af Dagens Mand på TV2.
Se, hvordan det går Linda i Bypiger Søger Bonderøve næste gang på mandag klokken 19.