Fortsæt til indhold

Oh V, oh V, oh dobbelt W

Venstres borgmesterkandidat i Syddjurs har fået kampagnebilen standeret og et dobbelt W på valgplakaterne

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Claus Wistoft, Venstres borgmesterkandidat i Syddjurs, er klar til at køre ud i det blå i en ny kampagnebil, der ikke levner plads til tilfældigheder.
Ved valget for fire år siden blamerede Venstres bagland sig ellers ved at kløjs i stavningen af borgmesterkandidatens efternavn. På valgplakaterne stod der Vistoft, men det er nu blevet rettet, så V'et er blevet fordoblet.
I den mere seriøse afdeling har Claus Wistoft taget hul på valgkampens måske mest central tema, nemlig fremtidens velfærd:
"Generelt har vi som samfund brug for en debat om, hvor grænsen mellem det offentlige og borgeransvaret ligger – lige nu er forventningerne til det offentlige ansvar større end den pengekasse der er til rådighed."

Sådan lød en del af ordene i et debatindlæg fra Wistoft i anledning af, at Socialdemokratiet i Syddjurs i sidste uge proklamerede, at partiet vil love borgerne, at der ikke bliver pillet ved skolestrukturen i Syddjurs i næste valgperiode.
Ingen partier har endnu tilsyneladende haft modet eller vovet at tage debatten med Venstres borgmesterkandidat.

Claus Wistofts valgplakter i 2009 var ikke i pagt med sandheden. Wistoft var endnu kun Vistoft dengang, det er der blevet rettet op på siden.