Fortsæt til indhold

Hvem mangler mange meter kobberrør

Østjyllands Politi efterlyser ejeren af adskillige ruller beslaglagte kobberrør

Samfund
Af Martin Schultz

Østjyllands Politi er ikke sikker på, at en føreren af en bil, som blev standset af en patrulje natten til tirsdag, har rent mel i posen.
Bilen blev standset i Ebeltoft tirsdag kl. 01.28 og i bilen fandt politiet adskillige ruller kobberrør i original emballage.
”Vi har en mistanke om at kobberrørene er stjålet fra en byggeplads, en container eller lignende og vil meget gerne i kontakt med nogen, som ved hvor kobberrørene stammer fra,” siger vicepolitikommissær Poul Erik Christensen, Lokalpolitiet i Grenaa.

Ring til politiet

I bilen fandt betjentene 14 ruller kobberrør, emballeret i plastic, af typen 12,7 x 0,8 x 15 meter. Desuden var der fire ruller af en lidt større dimension.
”Det ligner den slags rør, som VVS-installatører bruger når de indbygger eller ombygger installationer,” siger Poul Erik Christensen.
Rullerne er i politiets varetægt og kan man bidrage til opklaringen af hvor de kommer fra, bedes man ringe til Østjyllands Politi på tlf. 87 31 14 48 og bede om at blive stillet om til Straffelov i Grenaa