DEBAT ”Sejr for de frivillige”
Jeg glæder mig over, at der i budgettet for Favrskov Kommune 2014 – 17 er blevet afsat kr. 30.000 til Favrskov Idrætssamvirke.
I Venstre havde vi dog gerne set, at der var blevet afsat kr. 50.000 til Idrætssamvirket.
Det er dejligt, at det som jeg har peget på flere gange, at byrådet bør understøtteFavrskov Idrætssamvirke, nu lykkes. Det har været en kilde til stor undren, at der i løbet af de seneste 3-4 år, hvor der er blevet trukket store veksler på Idrætssamvirket fra kommunens side, slet ikke har været afsat penge til Favrskov Idrætssamvirke.
Der skal lyde et meget stort tillykke til Favrskov Idrætssamvirke, der arbejder godt og konstruktivt for hele Favrskov. Men arbejdet stopper ikke her, jeg vil fortsat arbejde for at sikre optimale rammer for alle frivillige, der bidrager til vores hverdag. Det være sig idrætsforeninger, organisationer, etc. Vi er afhængige af Jeres indsats, og vi vil holde fokus på, at I får optimale vilkår i hverdagen.