Fortsæt til indhold

Djurs Sommerland har passeret magisk grænse

Med godt 13.000 besøgende i weekenden har flere end 670.000 gæster besøgt forlystelsesparken i denne sæson, og dermed er der sat ny besøgsrekord

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Djurs Sommerland har sat ny personlig rekord for antal besøgende gæster på en sæson. Weekendens besøgstal på godt 13.000 fik det samlede besøgstal til at passere mere end 670.000 gæster.
Den hidtidige rekord lød på 662.000 og blev sat i 2011.

Ikke slut endnu

Sæsonen er ikke slut endnu. Lørdag er sidste åbningsdag i sommersæsonen, og derefter gælder det Magisk Halloween - med over 15.000 græskar, store halloween-figurer, hekse og kæmpeedderkopper, og en ny og stor halloween-forlystelse - for fjerde år i træk.
Med det nuværende tempo i besøgstallet forventer Djurs Sommerland at nå 730.000 gæster, inden billetlugerne lukker for sidste gang.

Fakta:

  • I 2013 har over 670.000 gæster besøgt parken til og med uge 36. Det slår den hidtidige besøgsrekord fra 2011 på 662.000 gæster for en hel sæson.
  • Over de seneste fem år har Djurs Sommerland investeret knap 250 millioner kroner i nye forlystelser – senest i årets nyhed Juvelen, der er Danmarks længste rutschebane.
  • Sæson 2013: 4. maj-20. oktober.
  • Sæsonen afsluttes med Magisk Halloween i efterårsferien fra den 12.-20. oktober – det er en af Danmark største halloween-oplevelser.

Djurs Sommerlands besøgstal:

  • 2007: 487.000
  • 2008: 528.000
  • 2009: 550.000
  • 2010: 575.000
  • 2011: 662.000