FC Djursland i tænkeboks i forhold til assistenttræner
Frederik Thøgersen kontrakt udløber ved årsskiftet, men FC Djursland er endnu uafklaret i forhold til fremtiden
Cheftræner Anders Bjerre forlængede i sommerpausen sin kontrakt med FC Djursland frem til udgangen af 2015, men der er endnu ikke forlænget med assistenttræner Frederik Thøgersen, hvis kontrakt udløber ved årsskiftet.
"Vi har stillet forhandlingerne lidt i bero, fordi vi vil have afklaret først, hvordan vores fremtidige sportslige set-up skal se ud," forklarer FC Djurslands direktør Karsten Eland.
Direktøren understreger, at man er fuldt ud tilfredse med Frederik Thøgersens indsats.
"Det har intet med Frederik Thøgersens bidrag som assistenttræner at gøre. Vi er glade for ham, men jeg kan ikke fortælle så meget mere," siger Karsten Eland.
Frederik Thøgersen afløste i januar 2013 Iddi Alkhag som assistenttræner.