Fortsæt til indhold

Markant S-opbakning til Lars Møller

Udvalgsformanden for Kultur og Udvikling i Norddjurs indtager andenpladsen efter borgmester Jan Petersen på Socialdemokratiets liste

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Socialdemokratiets medlemmer i Norddjurs, eller et flertal af dem, har ved en urafstemning rangordnet de 23 nuværende kandidaters placering på partiets liste til kommunalvalget.
Den folkekære udvalgsformand for Kultur og Udvikling, Lars Møller, opnåede en sikker andenplads efter spidskandidaten, nuværende Norddjurs borgmester Jan Petersen, på listen.
Formand for den socialdemokratiske partiforening i Grenaa, kommunalbestyrelsesmedlem Allan Gjersbøl Jørgensen, indtager tredjepladsen, efterfulgt af formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, John Saaby Jensen.
Mens Møller og Gjersbøl repræsenterer partiforeningen i Grenaa, hører John Saaby Jensen, der bor i Allingåbro, til partiforeningen i Norddjurs Vest.
Medlemmerne i Norddjurs Vest uddelte en begmand til nuværende kommunalbestyrelsesmedlem Tom Bytoft, Auning, der måtte se sig henvist til fjerdepladsen i Norddjurs Vest efter Saaby, Lars Pedersen, Udby, (ikke med i den nuværende kommunalbestyrelse) og kommunalbestyrelsesmedlem Bente Hedegaard, Auning.
Tom Bytoft har været ude med riven efter den nuværende regering og særligt statsminister Helle Thorning-Schmidt i flere omgange. Bytoft har aldrig lagt skjul på, at han har svært ved at øjne socialdemokratiske fingeraftryk i SF-S-R-regeringens politik.

Fra top til bund

Sådan tager listen sig ud. De navne, der er "fedet", er alle medlemmer af partiforeningen i Norddjurs Vest. Navne er der kursiveret, er nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Stemmetallene ved urafstemningen er angivet ud for hver kandidat.
1 Jan Petersen, valgt på Generalforsamling
2 Lars Møller 113
3 Allan Gjersbøl Jørgensen 90

4 John Saaby Jensen 50

5 Else Søjmark 84
6 Valdemar Haumand 82...

7 Lars Pedersen 43

8 Niels Basballe 58
9 Pia Bjerregaard 48

10 Bente Hedegaard 41

11 Hans Fisker Jensen 46

12 Anette Schou 44
13 Anne Lise Olesen 43
14 Tom Bytoft 27

15 Lars Kølle 39
16 Marianne Gade 35
17 Søren Mogensen 26

18 Ole Andersen 33
19 Jens Peter Post 20
20 Runa Espersen 17
21 Henriette Larsen Ikke i afstemning
22 Lasse Dalén Ikke i afstemning
23 Tommy Glindvad Ikke i afstemning

I Grenaa partiforening: 215 stemmeberettigede, 150 stemte deraf 3 ugyldige. Stemmeprocent 69,7.

I Norddjurs Vest: 97 stemmeberettigede, 70 stemte deraf 3 ugyldige. Stemmeprocent 72,2.