Fortsæt til indhold

DEBAT Hjemmehjælpen er nu 'et' så ringe;-endda!

Samfund
Af Knud Erik Boel, Ravngårdsvej 30, 8370 Hadsten

I dagens avis, ser jeg et læserbrev der stiller spørgsmålstegn ved brug af kroner på idrætsfaciliteter contra hjemmehjælp -sygepleje.
Selv om det er et valgår til kommune/region kan jeg ikke lide spørgsmålet!
Det er ikke mellem disse to emner vi skal skelne! Vi kan ikke have for mange idrætsanlæg;- hverken til den ene eller anden aldersklasse!!

Min kone, der på 10. år er venstre-sidet lammet, og sidder i kørestol uden at kunne alverden, har gennem årene ofte sagt "Det er vist godt, at vi bor i Favrskov Kommune"!!

Den daglige hjemmehjælp er "klart i orden", og medarbejderne er nærværende og omsorgsfulde!
Visitationen er rimelig kompetent m/hensyn til hjælpemidler, og langt de fleste ting virker effektivt/hurtigt. Skulle vi ønske os noget bedre,- ville det være et ring på telefonen,- når der var forsinkelser pga. f.eks fald eller indlæggelse/lægebesøg!
- Og naturligvis!!- færre vikarer! Vi har sågar besøg af en vikar der holder med AGF!
Generelt: Plads til forbedringer - men, udmærket!