Fortsæt til indhold

DEBAT Digitalisering og formynderi!

Samfund
Bendt Lund Nielsen, Byrådskandidat for EL. Nørregade 5A, st. th., 8450 Hammel

Den 1. november 2014 skal vi alle være digitale - også i Favrskov Kommune. Det har Folketinget bestemt og det ved kun få borgere, men de bliver tvunget til alligevel. Hvorfor mon?
Det er rigtigt, at kommunen umiddelbart kan spare penge ved at digitalisere. men hvor er borgeren i det spil? Bliver samfundet opdelt i A-borgere og B-borgere?
Det tror jeg. Hvad vil politikerne i Favrskov gøre for at inddrage borgerne, og bliver det med gulerod eller pisk? I første omgang er det med gulerod: En konkurrence. Med hvad når vi 2014?
Jeg tænker på alle de borgere (ældre, handicappede, hjemløse og også yngre, som ikke har computer eller ikke vil have det). Skal vi have et overvågningssamfund og ikke mindst: Hvad med den direkte kontakt mellem borgere og sagsbehandlere/kommunen?
Vi er på vej imod et samfund, som Orwell skrev om i bogen"1984". Det er synd. Det burde ikke kun handle om penge, men også om menneskesyn og om brugerindflydelse. Kommune betyder fællesskab, men hvor er fællesskabet? Og hvad sparer kommunen i grunden?Her tænker jeg på også på alle de borgere, der vil søge om fritagelse. Det koster penge.