Fortsæt til indhold

Tre ud af fire flygter fra parkeringsskader

Tre ud af fire parkeringsskader sker, uden den skyldige giver sig selv til kende over for ejeren af den beskadigede bil, og mere end hver anden bilejer har fået beskadiget sin bil på en parkeringsplads, viser en ny undersøgelse

Samfund
Arkiv

Buler, ridser og glasskår. Det er synet, der møder danskerne, når de kommer ud til en parkeringsskadet bil. Men for de fleste er det nærmest umuligt at finde frem til hvem, der har lavet skaden. For mindst 77% af de parkeringsskader, der laves i Danmark, bliver ikke fulgt op med en seddel i forruden eller anden besked fra synderen. Faktisk har mere end hver anden dansker oplevet at få en eller flere parkeringsskader på sin bil. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup TNS har lavet for Gjensidige Forsikring.
"Parkeringsskader er noget rigtig mange af os har været ude for. Men for den der laver skaden, er det unødvendigt at stikke af, da den lovpligtige ansvarsforsikring ofte dækker skaden udover den valgte selvrisiko. Og hvis der er vidner til ulykken, ender skadevolder alligevel med at få ansvaret," siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic Gjensidige Forsikring.
Til trods for at hele 77% har oplevet, at andre er stukket af efter at have lavet parkeringsskader på deres bil, er det kun få, der indrømmer, at de selv har gjort det. For blandt alle adspurgte svarer blot 4%, at de har lavet en parkeringsskade og har undladt at efterlade deres oplysninger til ejeren af bilen.
Dyrere for offeret end synderen Om det skyldes uopmærksomhed eller stres, at man ender med at forlade en parkeringsskade, er underordnet. Man efterlader nemlig ejeren af den skadede bil med en regning, der potentielt er større end den selvrisiko, synderen skal af med. I snit koster reparationen af en parkeringsskade mellem 5.000 og 6.000 kroner.