Fortsæt til indhold

Venstre og Kristian Jensen i Paradis

Venstres næstformand, tidligere skateminister Kristian Jensen, var forleden med til at strø lidt sukker over valgkampen i Syddjurs

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Det vrimler med alle mulige og umulige folketingspolitikere, ministre og tidligere ministre på Djursland i øjeblikket.
Anledningen er naturligvis det forestående kommunalvalg.
Mandag var det Venstre i Syddjurs, der fik en tur i Paradis i Ebeltoft sammen med Venstres næstformand, tidligere skatteminister Kristian Jensen.
Venstres kandidathold og bagland var med til seancen, hvor valgprogrammet fik et par ord med på vejen, og der var peptalk af Kristian Jensen.
"Venstres næstformand understregede overfor kandidaterne vigtigheden i at fremstå ærlige og troværdige i valgkampen, og vigtigheden i at holde sig til budskaber som efterfølgende kan realiseres, og som relaterer til borgernes hverdag," fortæller Venstres borgmesterkandidat Claus Wistoft.
Venstres fremmødte bad omvendt Kristian Jensen om at flyve tilbage til Christiansborg og kritisere Planloven og forsyningssikkerhedsafgiften.