Fortsæt til indhold

Liberal Alliance slutter på en seks'er i Syddjurs

Borgmesterkandidat Per Zeidler betegner det som et lucky punch, hvis der i sidste øjeblik kommer flere end de nuværende seks kandidater med på listen

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Debutanterne til Kommunalvalget i Syddjurs, Liberal Alliance, forventer at opstille følgende seks kandidater:
1. Per Zeidler, Rønde
2. Flemming Hansen, Mørke
3. Mads Færgemann, Ebeltoft
4. Mona Strømberg, Ebeltoft
5. Lone Meldgaard Thorsø, Mørke
6. Frederik Busch, Rønde
"Vi har været i kontakt med flere seriøse kandidater, som efter lidt betænkningstid alligevel valgte at sige nej," fortæller borgmesterkandidat og nuværende byrådsmedlem Per Zeidler.
"Desværre, for vi ville gerne have haft et par stykker mere med på listen, men man skal brænde for at være med i politik, og det kræver nogle valg og prioriteringer. Det er ikke alle parate til, men det er alle de seks, der er med på listen, kan jeg garantere, så vores optimisme i forhold til at få et godt valgresultat er fortsat usvækket," lyder det optimistisk fra Per Zeidler.