Nej til storkommunen Djursland

"I kølvandet på magasinet Erhverv Djurslands undersøgelse om lokalpolitikernes holdning til et fælles Djursland, er jeg fra flere sider blevet spurgt om, hvorfor jeg dog ikke går ind for en sammenlægning mellem Nord- og Syddjurs.
Jeg tror ganske rigtigt ikke på en fælles Djurslandskommune. Jeg er sikker på, at det vil være et skridt tilbage for det lokale demokrati. Det vil alt andet lige betyde en større afstand mellem borgerne og politikerne. Blandt andet fordi, at det i henhold til valgloven ikke er muligt at udvide antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer til mere end 31 i en samlet Djurslandskommune i modsætning til de to kommuners 54 medlemmer i dag.
I øvrigt er timingen elendig. Hvis der skulle have været en fælles storkommune, skulle det naturligvis have sket i forbindelse med kommunalreformen i 2005.
Den forrige kommunalreform fandt sted i 1970, hvor de tidligere sognekommuner blev slået sammen til de kommuner, der eksisterede frem til kommunalreformen for nu snart 10 år siden. De, der kan huske lidt tilbage i tiden vil vide, at det tog kolossalt lang tid for borgerne at vænne sig til de nye kommunegrænser – og de nye vilkår for fællesskabets og demokratiets udfoldelse. Faktisk var der flere steder i 2005, hvor man endnu ikke havde accepteret kommunegrænserne fra 1970 og stadig så skævt til nabobyen. En kommunesammenlægning er et voldsomt indgreb, der ikke skal ændres på med korte mellemrum.
Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave stærke samarbejder og fælleskommunale virksomheder på tværs af kommunegrænsen. Det kan give god mening mange steder. Hvis man blot styrker samarbejdet kan man opnå nogle af de samme gevinster, men stadig bevare det lokale demokrati. Større er ikke automatisk bedre."