Fortsæt til indhold

Stilling som ny skoleleder på KC er slået op

Du skal brænde for ledelse og befinde dig godt i krydsfeltet mellem børn, forældre, personale, forvaltning og det politiske niveau, hvis du agter at lægge billet ind på det ledige skolelederjob på Kolind Centralskole

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Det ledige skolelederjob på Kolind Centralskole er klar til at blive besat pr. 1. januar 2014. Jobbet er blevet ledig, fordi den tidligere leder de seneste 7 år, Birgit Smedegaard, pr. 1. oktober skiftede jobbet i Kolind ud med et tilsvarende i Tilst.
En kommende leder skal kunne opfylde følgende kriterier:

  • være en åben, ærlig, loyal og kommunikerende leder, der kan favne hele organisationen
  • sætte den faglige og pædagogiske kurs og fastholde mål og retning
  • have udstråling, humor og pondus
  • være god til at virke i et positivt samspil med andre
  • tilstræbe redelighed og åbenhed i alle samarbejdsrelationer
  • være en god samtalepartner, som er aktivt lyttende og agerende
  • kan levere klare udmeldinger og hurtig indgriben
  • være nærværende - og kan mærke, når medarbejdere, børn og forældre har behov for din opmærksomhed

"Som ny skoleleder får du en unik mulighed for at præge skolen i en tid, hvor både skolereform og ny læreroverenskomst skal indarbejdes. Vi forventer, at du som leder går til jobbet med smittende engagement, både hvad angår folkeskolens kerneydelser og de socialpædagogiske opgaver i skole og SFO," lyder det videre i annoncen.

Der er ansøgningsfrist fredag 8. november, og udvalgte ansøgere skal være klar til jobsamtaler fra onsdag 20. november til tirsdag 26. november.