Plads for dem alle...
Af Christian Haubuf (S), kandidat til KV13 i Syddjurs:
"Mit mål er at Syddjurs skal være et sted, hvor alle borgere har de bedste betingelser for at trives.
Det skal være godt at bo og leve i Syddjurs Kommune. Dette skal gælde både stærke og svage, unge, gamle, syge og raske. Syddjurs Kommune skal være et sted, hvor der er plads til alle og hvor trivsel er i fokus.
Borgerne skal opleve en velfungerende kommune med stor mangfoldighed, en kommune hvor borgerne inddrages som et bærende element. Dialog med borgerne skal også sikre en kommune, hvor der værnes om den unikke natur.
Kommunen skal som arbejdsplads være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau."