Fortsæt til indhold

Vindmøller - V-politiker er morsom på andres bekostning

Samfund
Af Inge Brandt, Sorvadgårdvej 1, Sorvad:

"Til Inge Dorte Mandrup

Du skriver i et debatindlæg, at du faktisk synes, ”at store møller er smukke og graciøse”, og at du hver dag nyder synet af de tre nye 125 meter høje møller, der står i Haslund syd for Randers.

Hvis man kun skal nyde synet af store vindmøller på vej til og fra arbejde, så er det nok lige til at holde ud. Og du har tydeligvis ikke fantasi eller empati nok til at kunne forestille dig, hvordan det må være at skulle bo kun 750 meter fra endda 149 meter høje vindmøller, som de nærmeste naboer vil komme til i Hevring Ådal-området.

Det er jo slet ikke højde alene, det kommer an på. Det er motorkraften på 3 MV, der vil give lydgener, der er den store synder.

Du skriver ”Det betyder, at møllerne nærmest ikke kan høres, når det blæser. Og det er jo ellers der, de drejer, så vidt vides…”

”Så vidt vides…” skriver du!

Prøver du at være morsom på bekostning af vindmøllenaboernes ve og vel?

Det virker ikke seriøst.

Hvorfra ved du mon ”egentlig”, at møllerne nærmest ikke kan høres, når det blæser?

Har du stået 750 meter fra en 149 meter høj mølle i blæsevejr?

Så lad os lige sætte tingene i relief, som du selv siger:

  • DIN mand har investeret millioner i Vindmøller i Hevring Ådal
  • JERES hjem i Kare ligger ca. 15 km fra vindmølleområdet Hevring Ådal
  • DU går ind for opstilling af 149 meter høje vindmøller kun 750 meter fra ANDRES hjem"