Danmark strikker løs for ensomme ældre
Ifølge Ældresagen lever 65.000 ældre i Danmark isoleret i ensomhed, og det er for mange. Det opsigtsvækkende tal har ført til et ligeså opsigtsvækkende samarbejde mellem Ældresagen og smoothies-producenten Innocent, der i løbet af året har arrangeret en række strikkeevents over hele landet.
"Det er chokerende, at der er 65.000 ældre i Danmark, der er så ensomme, at de ikke har kontakt til andre end læger og hjemmehjælpere. En del af dem vil rigtig gerne have en besøgven, og det kan vi hjælpe med på denne måde," siger Jytte Stegman fra Ældresagen.
Den store strikkefest, som de mange events er blevet kaldt, har til formål, at strikke så mange små huer til smoothies-flaskerne som muligt. For hver solgt smoothie med en hue, donerer Innocent nemlig to kroner til Ældresagen.
Se tv-indslag her: KLIK
Kilde: Make Sense