Fortsæt til indhold

Uændret gebyr for erhvervsaffald

Samfund
Arkiv

KØGE: Mange priser i samfundet stiger – men ikke det årlige administrationsgebyr for erhvervsaffald, som Køge Kommune har pligt til at opkræve hos alle virksomheder i kommunen.
Administrationsgebyret bliver i år 381 kr. ex moms, og det er samme beløb som i 2012, besluttede byrådet på deres seneste møde tirsdag den 22. oktober.
Udover administrationsgebyret skal virksomhederne også betale 150 kr. ex moms hver gang, de afleverer erhvervsaffald på genbrugspladsen.
De 150 kr. ex moms går til KARA/NOVEREN, som driver genbrugspladsen, mens administrationsgebyret bl.a. skal dække udgifter til planlægning og drift af affaldsdatabaser. En række virksomheder er fritaget for at betale administrationsgebyret.
Det gælder bl.a. virksomheder med en årsomsætning under 300.000 kr.
pm