Fortsæt til indhold

Ukritisk vindmøllekommune

Samfund
Af Stig G. Jørgensen - Norddjurs:

"Kære Borgmester

"Jeg har hørt dig sige flere gange at: "Norddjurs Kommune er jo en vindmøllekommune".

I den nuværende vindmølleplan har Norddjurs givet grønt lys for opstilling af vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter.
Stiller vores kommune sig lalleglad til rådighed med arealer på landjorden lige meget, hvilke produkter vindmølleindustrien kommer med?

• også selv om møllerne bliver 175 - 200 - 250 meter høje?
• at motorstørrelsen bliver kraftigere og kraftigere?
• eller .... Er der en grænse for, hvad Norddjurs Kommune´s borgere kan forvente at skulle stå model til i fremtiden?

Vi, der bor i området omkring Hevring Ådal, synes allerede nu, at vi har taget vores kvote de sidste mange år med masser af møller i nærområdet.

Med udsigt til at møllerne bliver 150 meter høje, mener mange borgere absolut, at I politikere skal sige stop overfor industrien.

Opstilling af endnu højere vindmøller, end dem vi allerede har i dag i Norddjurs Kommune, vil desuden ikke gøre noget godt for tiltrækning af nye borgere i landområderne.

Det ville være rart med et svar.

Med venlig hilsen Stig G. Jørgensen."