Beboerne i Egedalsvænge beder kommunen om hjælp
Fredensborg Kommune har modtaget et brev fra flere beboere i Egedalsvænge, hvor de sætter spørgsmålstegn ved, om valgene i bebyggelse er demokratiske. Brevet fra beboerne er sendt til byrådet i Fredensborg Kommune og til Boligforeningen 3B efter, at bestyrelsen i Egedalsvænge har vedtaget at lukke to lokale klubber, og hvor flere mener, at det sker efter samråd med den radikale muslimske forening Hizb ut-Tharir.
Fredensborg Kommune og Boligforeningen 3B blev på et møde i sidste uge enige om, at forholdene i Egedalsvænge skulle observeres, men flere beboere ønsker altså, at kommunen og Boligforeningen 3B skal gøre endnu mere for at skabe fred i Egedalsvænge. Billardklub og spiseklub for ældre De to klubber som bestyrelsen i Egedalsvænge ønsker lukket, er den 36 år gamle billardklub 'Stødet' samt spiseklubben for ældre 'Det gamle vaskeri'.
Bestyrelsen begrunder ønsket om lukningen med, at lokalerne som klubberne anvender, at de vil kunne bruges bedre end de gør i dag. Det er medlemmer af de to klubber dog ikke enige i. Medlemmerne der primært er af dansk etnisk herkomst føler sig diskrimineret af bestyrelsen, da den tog beslutningen om lukningen efter rådgivning med Hitz ut-Tharir, og beboerne oplsyer også, at flere medlemmer af spiseklubben 'Det gamle vaskeri' har været udsat for chikane efterfølgende. I et tilfælde har et af medlemmerne valgt at flytte fra Egedalsvænge.