Fortsæt til indhold

Jeg vil kvæle alle de skyggefulde elefanter

Samfund
Af Ebba Grethe Møgelvang, Mørke,kandidat til KV13 for Dansk Folkeparti:

"Hvor var det beskæmmende, at være til et møde- på Den Gamle Kro i Hornslet iaftes, hvor man hører om den ene efter den anden, som får sit levebrød, udfordret og smadret, fordi nogle politikere glemmer at tænke sig om. Her var det tydeligt, at ingen kender udtrykket 'Rettidigt Omhu', men ordet dialog, slynges ud i flæng.
Det er så nemt at slynge ud, vi vil i dialog med jer. Men det sker bare ikke, eller også sker det bagefter, en beslutning er vedtaget.

Taler vi om at se i bagklogskabens klare lys, men i et lys, som de færreste vel kan bruge til noget. For ligger man ned, er ens livsværk lukket og slukket. Tja så kan det vel være ligegyldigt med dialog.

For så foregår denne dialog nemlig på Jobcenteret og i –A-kassen.

Hvorfor er det lige, at så mange ting skal skydes ind under hatten - det skal udliciteres.

Hvorfor overvejer man ikke i byrådet, hvordan vi kunne få nogle af de job udført af lokale.
Hvorfor er tanken forsvundet om, at vi først og fremmest skal støtte vores egne lokale skatteydere.
For ser vi på ordet kommune, så er det vel også et ord som bør dække over, at vi støtter hinanden. Det gør vi, ved f.eks at indkøbe forbrugsvarer, reparation, byggeri, mv hos de lokale virksomheder.

Det er muligt, at man som kommune ikke nødvendigvis skal handle lokalt. Men man bør vel tænke på, at disse lokale erhvervsdrivende også er en skatteydere. Skatteydere vil vi jo gerne have. Skal vi så med fandens vold og magt(udlicitering) kvæle disse lokale ildsjæle, der knokler for både deres eget, men også for samfundets skyld. Netop fordi de lægger kroner i kassen.

Vi mangler nogle større visioner for, hvordan vi vil udvikle vores kommune både med nye borgere men også med nye erhvervsdrivende. For vi må ikke glemme, at den virksomhedsejer som vil flytte hertil, også har brug for en gulerod - nemlig brug for at vide, at denne kommune er god at drive virksomhed i.

Hvorfor skulle man ellers vælge stedet her.

Jeg savner noget initiativ for, hvordan vi sælger vores kommune ude i omverdenen.
Vi er vel enige om, at tingene ikke sker af sig selv.

Der skal markedsføring til, vi skal ud på messer, i aviser, tv, universitetet, fagskolerne, udviklingsparkerne og fortælle andre om, at her i Syddjurs Kommune, her har vi mange gode tilbud til både den etablerede virksomhed, men også til iværksætteren. Vi har også gode huse, grunde, lejligheder til folk som gerne vil flytte ud af de større byer.

Kort sagt: Vi skal sætte os nye mål for en kommune i vækst og udvikling. Men, der står en ELEFANT i skyggen af denne udvikling, som vi tilsyneladende nægter at se!
Bliver jeg valgt ind i Byrådet, så vil jeg starte med at få kvalt alle de skyggefulde elefanter."