Idrætten giver Norddjurs Kommune bundkarakter
"Dansk Idrætsforbund har oktober 2013 udgivet en stor undersøgelse af idrætslivet i kommunerne og har på 22 forskellige parametre sammenlignet 93 kommuner på idrætsfaciliteter (de små ø kommuner var ikke med) og hvordan foreningerne føler sig set og hørt af kommunen.
De danske kommuner er undersøgt og sammenlignet med hensyn til hvilke faciliteter og økonomiske rammer der stilles til rådighed for idrætsforeningerne samt hvordan idrætsforeningerne subjektivt oplever og vurderer de kommunale rammevilkår, som de lever under.
Norddjurs ligger samlet set nr. 79 ud af 93 kommuner – altså i den nederste fjerdedel. Værre er det at Norddjurs Kommune på en række pladser får bundkarakter.
Det gælder blandt andet:
a) Adgangen til de kommunale faciliteter, nr. 92 – at foreningerne oplever at det er svært at få adgang og træningstider der er attraktive.
b) Kommunens anerkendelse af det frivillige arbejde, nr. 92 – at de frivillige oplever manglende anerkendelse og påskønnelse af deres indsats.
c) Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde, nr. 86 – at foreningerne oplever kommunen bureaukratisk, formel og med manglende tillid i samarbejdet.
d) Foreningernes opfattelse af deres egen tilstand og trivsel, nr. 90 – at foreningerne føler at deres økonomi, udvikling og drift har svære odds.
Den slags undersøgelser skal altid tages med et stort forbehold, men denne undersøgelse virker dog ganske seriøs og veldokumenteret, og det kan nævnes at Favrskov og Syddjurs kommuner ligger langt højere på ranglisten.
Noget tyder på at vi skal kunne gøre det bedre uden nødvendigvis at bruge mange flere penge på området.
De frivillige bærer hele foreningslivet. Uden de frivilliges indsats var der ikke noget foreningsliv. Derfor skal kommunens indsats og udviklingen tage udgangspunkt i dette og få drøftet fremtiden sammen med de frivillige i foreningerne.
Radikale Venstre synes det er diskussion værd om ikke vi på dette område kunne tænke lidt smartere.
Kunne vi f. eks.:
- Ansætte lidt flere fritidskonsulenter der laver opsøgende arbejde i foreningerne og har en værktøjskasse med til hvordan kommunen kan hjælpe f.eks. med at sikre (ofte tunge) formalia mellem diverse myndigheder. Konsulenter der samtidig kan være bindeled mellem idrætsforeningerne og skolen i forbindelse med indfasning af den nye skolereform.
- Styrke fritidslivet uden for de veletablerede klubber.
- Stille skolernes gymnastiksale til rådighed for private uden for skoletiden. Skatteborgeren har jo betalt én gang for at de står der og at der er varme, vand og lys. Med et åbent bookingsystem kunne man se om der var en ledig bane på ex. Auning Skole.
- Øremærke timer i idrætshallerne til borgere der ikke er organiseret i klub.
- Kommunen kunne foranledige en tom industrihal til unge der skater, kører på rulleskøjter, har lyst til at løfte træstammer (cross fit) mm hvor de unge har deres eget liv. I dag mødes de unge med private tilbud om ex. cross fit med en bruger betaling pr. måned på 350 kr.
- Øget kommunal opbakning om det frivillige arbejde uanset om det er i klub eller ej.
- Ikke et møde med gebyrer, forhindringer og snubletråde. Man kan ex. undres over at Kattegat Cup, der med 3-400 frivillige, hvert år i 4 dage trækker 5.000 unge og deres forældre til byen skal betale 70.000 kr. af overskuddet til GIC. Man kan undres over at vore unge boldspillere, hvis forældre via skatten allerede én gang har betalt for idrætsanlægget, skal betale for at bruge banerne, herunder den nye multi-kunstgræsbane, i stedet for at KC bruger overskudet til nye idrætsinitiativer til gavn for børn og unge.
Radikale kunne ønske at de frivillige i kommunen én dag om året hyldes med et stort kaffebord, taler og musik – og et klap på skulderen."