Søren Ryge om glæden ved natur
Boghandler Niels Trangbæk inviterer onsdag aften til kulturarrangement i Boggalleriet
Boghandler Niels Trangbæk genoptager nu sine kulturarrangementer i Boggalleriet, hvor gæsterne kan forene foredrag og fortælling med kunstoplevelser og eventuelt efterfølgende buffet i Café Laurits. Efterårets første gæst er TV-journalisten og forfatteren Søren Ryge Petersen, som onsdag 23. oktober tager turen fra Sølille til Rønde for kl. 18.30 at fortælle om sin nye bog Naturglæde med udgangspunkt i Johannes Larsens billedverden.
Samlede på fugleæg og fiskede i vandhuller
Som det vil være de fleste bekendt, så spiller naturen en særdeles stor rolle i Søren Ryge Petersens hverdag og den har optaget ham lige fra han som knægt samlede på fugleæg og fiskede i vandhuller i Sønderjylland frem til voksenlivets stadige store passion for naturen omkring ham.
Efter at Søren Ryge Petersen har fortalt, vil der være mulighed for at indtage en som altid lækker buffet i Café Laurits, hvortil bestilling dog anbefales.