Kærlighed, sex & sjov på højskolen
Forklædt som scenekunstneren Claus Damgaard tager den danske verdensfilosof Søren Kierkegaard bladet fra munden i anledning af filosoffens 200 års fødselsdag
Thorsager-Bregnet-Feldballe menighedsråd og og Rønde Højskole fejrer Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag på Rønde Højskole mandag 4. november.
Det sker med et comedy show – om kærlighed, sex og parforhold.
Forklædt som skuespilleren Claus Damgaard tager Søren Kierkegaard bladet fra munden og henvender sig direkte til nutiden.
Fra bog til scene
Claus Damgaard har i mange år indgående beskæftiget sig med Kierkegaards forfatterskab og den idé at overføre universet til scenen.
Oprindeligt var tænkt som et tvivlsomt levebrød, men i stedet blev til et intenst engagement i Søren Kierkegaards liv og forfatterskab.
One-man-teater
I 200-året for Kierkegaards fødsel har Claus Damgaard sammensat et comedy-show, en blanding af komik, foredrag og one-man-teater, hvor Kierkegaards tanker og idéer vendes og drejes på en overraskende facon, der har fået selv estimerede Kierkegaard-forskere til at vippe med hatten.
Tæppet går klokken 19.30.