Fortsæt til indhold

Fra øldåser til Låsby-Svendsen ruiner

Det er natur- og miljøspørgsmål, der er på dagsordenen til Grønt Råds vælgermøde på Kulturperronen i Auning på mandag

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Norddjurs Kommunes Natur- og Friluftsstrategi 2012 indkredser seks særlige udviklingstemaer for fremtiden:
1. Beskyttelse af naturen og landskabet. 2. Adgang til naturen. 3. Bynære rekreative områder. 4. Formidling og profilering af naturens muligheder. 5. Highlights, usynlige perler og unikke steder. 6. Samarbejde og partnerskaber om natur- og friluftsliv.
'De seks' er udgangspunktet til Grønts Råds vælgermøde mandag på på Kulturperronen i Auning.
Alle partier/lister deltager, og Grønt Råd opfordrer til, at kandidaterne både sætter flere ord på de seks punkter, men også nogle af de mange spørgsmål, der har været debatteret de seneste år i Norddjurs Kommune, fx natur, kystsikring m.m. på Anholt, vindmøller (i hele kommunen), Kolindsunds fremtid, Naturpark Randers Fjord, renovation og genbrug, drikkevand, klimatilpasning, turisme og natur, oprydning i landskabet (fra øldåser til Låsby-Svendsen ruiner).
Vælgermødet begynder klokken 19, og efter en kort indledning fra hver af kandidaterne er der naturligvis mulighed for at lade debatten få vinger.