Dansk Folkeparti vil forhandle om rådmandspost
Der er chance for, at Dansk Folkeparti's Jette Skive kan blive rådmand
"Jeg ved ikke, om jeg bliver rådmand. Men jeg er i al fald i en situation, hvor jeg kan forhandle om at blive det."
Sådan sagde Dansk Folkeparti's spidskandidat, Jette Skive, kort før midnat, da partiet stod til at gå fra et til tre mandater.
"Hvis vi er tungen på vægtskålen i den borgerlige fløj, hvor Venstre får seks mandater, Dansk Folkeparti to eller tre, Liberal Alliance et, så vil rådmandspost nummer to til falde Dansk Folkeparti. Vi kan kræve en rådmandspost med to mandater, men det er ikke sikkert, at vi får den," sagde Jette Skive.
Situationen opstod, da alt tydede på, at Dansk Folkeparti bliver større end de Konservative.
Jette Skive ville ikke i aftes ikke pege på, hvilken rådmandspost hun gerne ville have.