Fortsæt til indhold

Vi på A-holdet skal hjælpe de svage

Samfund
Af Daphne Simonsen - kandidat til KV13 for Enhedslisten:

"En nations rigdom bør vurderes på, hvordan den behandler sine svageste borgere - og det gælder ikke kun i likvide midler, men i holdning, værdier og inklusion, af (alle) borgere. En nation, kan også være en kommune. Især efter kommunereformen i 07, hvor kommunen fik mere magt og ret til at omfordele midler og retfærd.

At være rig, kan forstås på mange måder. Ved dette KV, udtaler den nuværende kommunalbestyrelse ofte, at det går "ufattelig godt", med kommunens økonomi. Vi er på A-holdet. Så langt så godt. Og det er vi glade for, og bakker op om. Stramningerne har været hårde. På ældreområdet, hos de recourcesvage familier, børn og unge m særlige behov osv.
Men nederst i blandt os, er der en gruppe mennesker, der har hårdt brug for hjælp og støtte og ikke har nogen backing eller netværk. De tabte mennesker. Ofte udenfor de "diagnosticerede" grupper.
Hjemløse. Krydsdiagnoser. Misbrugere med psykisk overbygning som angst og depression. Og som først og fremmest føler sig udstødte og kasserede af samfundet.Disse mennesker har også ressourcer.
Hvis de bliver brugt. De har også en stemme.
Hvis den bliver hørt. De vil gerne give det de kan og vise deres respekt - hvis de selv bliver respekteret som mennesker.
Lad os, som samfund og kommune lukke alle ind. Indkludere og ikke kassere og ignorere. For alt hvad vi giver ud, det får vi igen. Lad os dog være os selv bekendt. Skab gode bo-fælleskaber, beskyttede arbejdsmuligheder og muligheder for at alle kan føle sig som del af vores samfund og kommune. Så bliver vi alle rigere. Med stor kærlighed.

Daphne Simonsen Diakon."