Johnny Søtrup fortsat borgmester for Esbjerg Kommune
Det var spået til at blive et relativt tæt valg, men da stemmeresultaterne kom ind fra valgstederne, viste virkeligheden sig at være en anden. Venstre har nemlig fået et rigtig godt valg, og Dansk Folkeparti har fået moderat fremgang, ligesom De Konservative slet ikke fik det katastrofevalg, som prognoserne havde spået. John Snedker og Socialdemokraterne fik derimod ikke det ønskede valg, selv om de havde ført en offensiv kampagne i valgkampen. Helt galt gik det for SF, som fik en syngende lussing af vælgerne, mens Enhedslisten ser ud til at blive en af valgets store vindere med to mandater. Liberal Alliance, Radikale og Empartiet får ikke sæde i det kommende byråd i Esbjerg Kommune. Lige nu går de indledende konstitueringssamtaler så småt i gang.
Ribe mangler fortsat at komme med stemmeresultaterne...