Hjemtagelser pænt nej tak
"Til alle Jer, der kæmper for at stoppe sparekniven, kan jeg kun sige; Tak for Jeres store arbejde - og til de byrådsmedlemmer, der fører kniven bliver svaret; pænt nej tak til hjemtagelser fra specialskoler.
Der er jo mange aspekter i denne øvelse, men min største frygt er, at den inklusion, som alle råber op om, bare bliver til en øget eksklusion.
De børn, der i dag er godt inkluderede på specialskolerene, har stor risiko for, at de havner, som ekskluderede medlemmer af diverse specialklasser, hvor både alder og fagligt niveau, er spredt for alle vinde.
I de ordinære folkeskoleklasser, hvor der så modtages de elever, der nu er i specialklasserne bliver, der så en eksklusion af de stille elever, der bliver overset, da læreren, som har mistet sin forberedelse, nu også har til opgave at inkludere de elever, som for få måneder siden havde for store vanskeligheder til at begå sig i den ordinære klasse.
Oven i dette lægges, at det for at hæve det faglige niveau er blevet besluttet at fem til otte timer om ugen, skal klasserne undervises af andre faggrupper end lærere. Hvis vi så dertil lægger, at der så heller ikke vil være plads i specialklasserne til de elever, som lige nu befinder sig i de ordinære klasser men, som har behov for den støtte, som en specialklasse skulle være, så har vi for alvor skudt os selv i foden.
Vi er nødt til at revurdere denne hjemtagelsessparerunde og finde en løsning, hvor de elever, der er på specialskolerne, bliver der. Alt imens, der så udbygges både materielt og pædagogisk på de specialskoler vi har i Syddjurs, således at vi kan visitere de nye elever med specialbehov hertil, alt imens at den gamle ordning udfases i takt med eleverne går ud af skolen."