Fortsæt til indhold

Dødt løb mellem S og K i Helsingør

Samfund
Arkiv

Kommunalvalget i Helsingør bliver præcis den gyser, mange lokale vælgere havde forudset.
DRs lokale prognose fra klokken 18 viser, at Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti har fået henholdsvis 24,3 og 24,2 procent af stemmerne. Det udløser syv mandater til hvert parti, som har henholdsvis Henrik Møller (S) og Benedikte Kiær (K) som borgmesterkandidater.
Og spændingen bliver ikke mindre, hvis når man kigger på fordelingen af mandater til de to blokke.
Rød blok - S, R, SF og Enh. - får ifølge prognosen tilsammen 12 mandater. Forudsat at Det Radikale Venstre spiller på rødt hold. Samme antal mandater får de blå partier - K, LA, DF og V.
Lokallisten Lokaldemokraterne, som står til at få det sidste og 25. mandat, kan derfor ende med at blive helt afgørende.
Kilde: dr.dk