Fortsæt til indhold

DEBAT Thorsø-kommentarer til flere indlæg

Samfund
Af Jørgen Christian Jørgensen, Kasserer i Tungelund Aktivitetscenter

Som svar på Poul Erik Andersen indlæg, fremfører Charlotte Green, at svømmehallen i Hammel har fået eftergivet 6 mio. kr. i 2012 i forbindelse med harmoniseringerne i Favrskov kommune. Dertil er vil blot at konstatere at svømmehallen i Hammel var/er en selvejende institution, der selv skulle finansiere udgifterne, hvorimod Hinnerupbadet var en kommunaldrevet. Det betød, at Hinnerupbadet ingen gæld havde.
NB. Ved harmoniseringen af hallerne mente man ligeledes, at hallerne i VEST fik økonomiske fortrin frem for hallerne i ØST. De havde alle en gældspost at afdrage. Man glemte meget smart, at hallerne i ØST alle var kommunal drevet. Det er blevet rettet.
Hvad angår parkeringspladsens udvidelse ved Tungelund Aktivitetscenter, glæder jeg mig til endelig at se det ske. Siden 2006 har bestyrelsen i Tungelundcenteret forsøgt at kalde politikkerne op. Endelig ser det ud til, at de er vågnet. Det har selvfølgelig intet med ØST-VEST problematikken at gøre!!
Endelig jeg vil slutte af med at glæde mig over, at cyklestien mellem Thorsø og Sall endelig bliver til noget. I den forbindelse jeg vil gerne gøre opmærksom på en erfaringsmæssig kendsgerning: Den korteste vej mellem 2 punkter er stadig den lige. Det fandt skolebørnene i Thorsø ud af for mange år siden, da de skulle køre fra Aidt til skolen i Tungelund. Husk det, når I planlægger stien!