Nej til pop - ja til hårdt arbejde
"Hold da op. Der er godt nok gang i udmeldingerne i den kommunale valgkamp. På den ene side er det jo dejligt at se, der er så mange kandidater der har et bud på hvordan vores kommune skal se ud i fremtiden og på den anden side kan jeg undre mig over hvorfor de først popper op, når der er valg.
Dejligt at se borgerlige mene noget om erhvervspolitikken, selvom noget af det virker lidt som pop og overbud, for de har jo ellers været totalt fraværende på dette område i de sidste 4 år.
Og vi ved der er valg når de Radikale i Norddjurs mener noget, for det gør de jo kun hvert 4. år.
Det kan godt være, at de lokale medier favoriserer dem der kritiserer, kommer med poppede forslag og overbud, men det håber jeg at vælgerne gennemskuer.
Personligt håber jeg at borgerne belønner de lokalpolitikere der har gjort en stille og rolig indsats igennem de sidste 4 år og skabt resultater til gavn for hele Norddjurs."