Fortsæt til indhold

DEBAT Cykelsti fra Thorsø til Sall!

Samfund
Af Hans Dahlgaard, Thorsølundvej 40, 8881 Thorsø

Her i debatten op til kommunalvalget er der en diskussion om, hvem der først fik ideen og hvem der gjorde benarbejdet for at vi fik den cykelsti fra Thorsø til Sall.
Jeg tror, at alle i Thorsø og vel også i Sall er glade for, at vi nu får den cykelsti, og måske har det betydet noget, at både Anders G. Christensen og Charlotte Green er ivrige cyklister og ved, hvad det vil sige at cykle på en snoet og befærdet vej, hvor bilerne i stor fart stryger forbi, så man mærker lufttrykket.
At få sat navn på her er ikke så vigtigt, men jeg ved, at vore lokale politikere har kæmpet bravt for, at cykelstien kom med i budget 2014, og det er vi meget taknemmelige for.