Ældre har også ret til en fed bolig
"Syddjurs Kommune er en god kommune at blive ældre i, men der er fortsat plads til væsentlige forbedringer.
Det er ikke tidssvarende at have plejeboliger med kun et rum. Tidssvarende plejeboliger indeholder to rum, så beboeren ikke er nødsaget til at sove og opholde sig i det samme rum.
I Syddjurs Kommune er der 295 plejeboliger – de 74 eller ca. hver 4. af kommunens plejeboliger er udelukkende et rums boliger.
Disse boliger bør ombygges / nybygges og erstattes med to rums boliger snarest muligt.
Til sammenligning er alle plejeboliger i Norddjurs Kommune to rums boliger.
Når jeg er ude og dele roser ud, er der mange, der giver udtryk for ønsket om senior boliger i form af " olde - kolde" bo fællesskaber. Boliger hvor man har sin egen private bolig suppleret med fælles gæste værelse og fælles aktivitets rum ,der giver mulighed for fællesspisning og andre sociale aktiviteter .
Det at indgå i fællesskab med andre er vigtig for menneskers trivsel og sundhed , så selvfølgelig skal der tænkes muligheder for fællesskab, aktivitet, trivsel og tryghed ind i vore kommende bolig typer.
Jeg bidrager gerne til at fremme denne udvikling."