Fortsæt til indhold

Ja til arbejdsklausuler i Syddjurs

Samfund
Af E.Grethe Møgelvang Laursen, Mørke. KV13- kandidat for Dansk Folkeparti i Syddjurs:

"Ifølge LO har vi lov til at anvende arbejdsklausuler ude i kommunerne.

Det er direkte misinformation, når man i denne valgkamp har brugt skræmmekampagner om, at arbejdsklausuler ikke er forenelige med EU Direktiver. Lad os nu få kendsgerninger på bordet. Lad os sørge for, at fremover når kommunerne skal have udført arbejde, så skal der samtidigt indføres arbejdsklausuler, som naturligvis skal overholdes.

Social dumping er blevet et alvorligt problem på det danske arbejdsmarked, Vi skal derfor kun have virksomheder med ansatte, der forpligter sig til at overholde danske løn - og arbejdsvilkår.

Vi skal have indført, at disse arbejdsklausuler skal omfatte alle virksomheder, der arbejder for kommunerne. Både udenlandske og danske virksomheder og både hovedentreprenører og underentreprenører. Det skal være slut med at se på udenlandsk arbejdskraft som får en latterlig lav løn, og som bor i skurvogne eller flere på samme værelse. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt.
Hvorfor er vi kommer derud, hvor det er legalt at udnytte andre mennesker, for profittens skyld.
Hvorfor mener nogle arbejdsgivere, at de er bedre end andre, at det er ok at aflønne folk med lave lønninger.

Hvorfor har vi samtidig danskere, som ikke vil tage et hvilket som helst job, for at forsørge sig selv.
Vi må tage skeen i den anden hånd, og se at få folk i arbejde, få de unge i uddannelse, og få alle disse mennesker gjort arbejdsparate via kurser og uddannelse. For gennem disse kan de få tilegnet sig de ressourcer, som er nødvendige for at få job.

Ifølge EU-reglerne er der ingen hindring for, at vi i udbudsmateriale indfører klausuler.
Udvalget for Modvirkning af Social Dumping har udarbejdet en rapport, hvoraf det fremgår, at hverken EU-udstationeringsdirektivet eller udbudsreglerne var til hinder for en bredere anvendelse af arbejdsklausuler. I rapporten kan læses, at potentielle tiltag og en obligatorisk anvendelse af arbejdsklausuler for statslige, kommunale og regionale myndigheder er i orden og ikke strider mod EU-retten.

Jeg kan derfor kun opfordre til, at det kommende byråd i Syddjurs Kommune tager ansvar for, at borgernes skattekroner anvendes i overensstemmelse med de gældende spilleregler på det danske arbejdsmarked.

Danskerne betaler så meget i skat, vi har et af verdens højeste skattetryk, derfor bør vi vise borgerne den tillid, at disse skattekroner forvaltes fornuftigt og til gavn for samfundet.

Vi mangler arbejdspladser i kommunen, skulle vi nu ikke gå ud og sørge for, at nogle af disse job, som er til stede i hvert fald de steder, hvor kommunen skal have bygget om/nyt, nu også bliver udført af lokal arbejdskraft og lokale firmaer.

Har man lyst til at læse denne rapport hedder den: Social Dumping Rapport.( Udvalget for social dumping-ca.200 sider) el. kontakt undertegnede så sender jeg den som pdf-fil . ebbagrethe@laursen.mail.dk."