Halloween med thai-suppe og dans
Nee’s Thai Massage i Grenaa fylder år med uhyggelig hygge
Suphakchaya Changkaeo, i daglig tale kaldet Nee, kan fredag 1. november fejre, at Nee's Thai Massage har tilbudt thai massage i klinik på Søndergade 6B i Grenå i et år.
"Det er en fornøjelse at have klinik i Grenå, og jeg er blevet godt modtaget af folk, forretninger og foreninger i Grenå og omegn", siger Nee, der sidste år åbnede "Nee's Thai Massage" i Grenå, hvor hun har lejet sig ind på Søndergade 6B.
Nee havde 1. september i år 4 års jubilæum med Nee's Thai Massage på bopælen Nordlyvej 29 i Ryomgård. Siden Nee startede i Grenå er Da kommet til som ansat.
Længe åbent fredag
Nee og Da byder derfor velkommen 1. november, og fejrer 1 års dagen af Nee's Thai Massage i Grenå, hvor de opfordrer folk til at kigge forbi på Søndergade 6B.
Mellem klokken 16 og 18 serveres der thai-suppe og vises thai-dans, og derefter er der hygge og ”uhygge” i forretningen.
”Jeg har meldt mig ind i ShopCity og har ligesom andre denne dag åben til kl. 21. Selvfølgelig vil vi også skabe noget uhygge på grund af halloween, dog skal det være uhyggelig hygge,” siger Nee.
Falch’en fik grineflip
Nee har også besøgt Pavillonen i Grenå, hvor hun inden en koncert har givet massage til både Poul Krebs og Michael Falch.
Det blev en koncert Michael Falch har kaldt legendarisk, da han og Poul Krebs fik grineflip under koncerten
”Nee's gode massage fik frigjort lattermusklerne,” sagde Michael Falch, da han senere genopfriskede koncertoplevelsen.