81 procent flere brevstemmer end i 2009
Af Claus Beyer
Der er blevet afgivet 1.337 brevstemmer i Fredensborg Kommune, hvilket er 81 procent mere end ved sidste valg i 2009, hvor der blev afgivet 734 brevstemmer.
I lørdags blev der alene afgivet 177 brevstemmer på bibliotekerne – og bibliotekerne har netop været det mest populære sted at stemme. Men Fredensborg Kommune har også haft udvidede åbningstider i Borgerservice, valghygge på plejecentre og valgsted på Fredensborg Station.