222 kandidater kæmper om en plads i solen ved 'det glemte valg'
Der er rift om pladserne i det 41 mand store regionsråd
Af Lars Norman Thomsen
15 partilister med i alt 222 navne fra er med i kampen om de 41 pladser i Regionsrådet i Region Midtjylland. Antallet af lister og kandidater er stort set uændret i forhold til valget i 2009, hvor der var 15 lister og 230 kandidater.
Af de 41 nuværende regionsrådsmedlemmer håber 29 at kunne fortsætte den regional-politiske karriere efter valget.
Følgende partier opstiller:
- Socialdemokratiet (A)
- Radikale Venstre (B)
- Det Konservative Folkeparti (C)
- Fælleslisten (D) - (Fælleslisten ser sig som repræsentanter for Udkantsdanmark)
- SF - Socialistisk Folkeparti (F)
- Liberal Alliance (I)
- Kristendemokraterne (K)
- Schiller Instituttets Venner (L) - ( Schiller Instituttet er en international politisk forening. Den blev stiftet i 1984 og arbejder for at skabe en ny retfærdig økonomisk verdensorden, så der bliver sikret en udvikling for alle folkeslag.)
- Miljøpartiet Fokus (M) - (er stiftet af Christian H. Hansen, der er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti)
- Danskernes Parti - De Nationale (N)
- Dansk Folkeparti (O)
- Kommunisterne (R)
- Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
- Fremskridtspartiet (Z)
- Enhedslisten - De Rød-Grønne (Ø)