Fortsæt til indhold

Overbudspolitikken længe leve

Samfund
Af Jørn Juul Sørensen, KV13 – kandidat for Radikale Venstre:

"Alle sælger ud af deres sjæl i de sidste dage op til valgdagen i kommunen.
Liberal Alliance lover mange flere varme hænder, cykelstier, bedre skoler, mere asfalt og nu også et vandland i Auning.
Hallo – der ér et vandland i Djurs Sommerland. Stor succes. Mange turister.
Sjovt nok samtidig med at samme parti lover skattenedsættelser.
Socialdemokratiet lover jobs og velfærd i skøn forening efter 4 år på borgmesterposten og nu også en ny kombineret svømmehal/skøjtehal i Glesborg.
Er S klar over, hvilke driftsudgifter der er på en skøjtehal. Måske er der en grund til, at der er meget langt mellem skøjtehaller i DK.
Der er gang i de U-finansierede valgløfter. Tror du på dem?
Det Radikale Venstre kan love én ting:
Vi vil trække i arbejdstøjet for at vores kommune økonomisk, socialt og udviklingsmæssigt er i balance de næste 4 år. Dét bliver hårdt arbejde og derfor er det vigtigt at det er folk af den rette støbning, der tør træffe beslutningerne - når vi har hørt borgernes meninger."