Fortsæt til indhold

Taxachauffør bad blind kørestolsbruger vente på fortorvet

Samfund
Af Lone Meldgaard Thorsø, kandidat til KV13 for Liberal Alliance - arbejder i hjenmmeplejen i Syddjurs

"Tre kollegaer har nu henvendt sig til mig med skrækhistorier om Midttrafik (MT) og deres mangel på tilgængelighed, service og kundebetjening.

Først og fremmest er det komplet umuligt at ringe dem op, når vi skal have fat i dem, til flexkørsel og handicapkørsel.

Får hver gang at vide på Kommunekontoret, når vi så endelig kommer igennem til dem, at der meget ofte er problemer med kontakt til MT, eller også holder de nok middagspause ( mange af de forgæves opkald er foretaget mellem klokken 9.00 og 10.30, nemlig når vi i plejen er hos borgeren.) Er det normal middagspause i MT?

En blind kørestolsbruger skulle til tandlæge, han blev bedt om at stille sig ud til fortorvet, det kunne IKKE komme på tale at hente ham inde i huset.

Der kan man da ikke placere en blind mand i kørestol, men intet hjalp, sådan SKULLE det være.

Han valgte så en af de få taxaer i byen og blev kørt til tandlæge. Det kostede ham 600 kroner.

En psykisk syg i kørestol, der har bostøtte, som hun skulle mødes med i Rønde, hun ville så gerne bruge hendes bevilgede 2 timer om ugen til indkøb i byen.

Bostøtterne kunne/måtte ikke hente hende, men 4 timer før dette ringede hun og bad om en kørsel, dette kunne ikke lade sig gøre, fordi hun gerne ville bruge mere end en time i Rønde by.

Hun måtte så også betale selv for en lokal taxa. Hvem kan i kørestol nå at handle ind på en time?

En hjerte/gigt patient får en tid ved lægen klokken 8 om morgenen, skal så hentes iflg. kommunen klokken 7.15. Det betyder, hun skal stå alene uden støtte foran lægehuset i en halv time til de åbner klokken 8.00, da det kun tager 10 minutter at køre dertil.

Hun aflyste og betalte også selv en lokal taxa.

En anden dame havde bestilt med ledsager, næsten blind/rollatorbruger til tjek på sygehuset.

Hun stod over 2 minutter i døren, inden en meget sur og utilfreds chauffør åbnede vinduet i sin bil og råbte, om hun ikke havde tænkt sig at komme hen til bilen.

Hun bad om hjælp, og manden kom fnysende og voldsomt irriteret hen og fik hende ind i bilen. Startede hårdt op inden hun fik sele på, og han var sur og utilnærmelig hele vejen til sygehuset, hvor det hele startede forfra.

Hun bad om hjælp (var bestilt som ledsagerordning ) til at komme ind på den rigtige afdeling. Han tog hendes taske, rendte hurtigt i forvejen og skyndede på hende, øh, måske hun lige skulle hjælpes ud af bilen med sin rollator.

En nu endnu mere sur chauffør vender om og får hende ud af bilen.

Vi har store problemer derude. Tiden til bestilling har vi ikke, vi tager den alligevel, ingen tager telefonen, de ældre behandles uværdigt.

En kollega har en syg mor. Der skal bestilles kørsel til en middag hos datteren, senest fredag middag, og samtidig skal der så også bestemmes, hvornår hun præcis vil hjem efter en hyggelig LØRDAG aften.

Undskyld, hvad er det her for noget?

Så indse da, at det ikke fungerer. Har flere eksempler, men disse er grelle, og jeg er SÅ VRED. Ville ALDRIG ske med lokale taxaer.

Så fat det dog... Vi SKAL have vores lokale taxaer tilbage, så folk kan behandles med den respekt, de har fortjent. Det her er en skamplet for Syddjurs. Vil bare opfordre folk til at stemme på LA, da vi absolut er forkæmper mod dette tyranni og uværdige system. Jeg er dybt rystet."