Fortsæt til indhold

Ny skole udbyder tre stor-entrepriser

Samfund
Arkiv

Helsingør Kommune skal nu finde tre entreprenører, som skal tage hul på byggeriet af multihal, vidensby og udearealer - alt sammen en del af første etape af projekt Skole i Bymidten.
Projektet består af en renovering af Helsingør Skole, afd. Marienlyst, og området omkring skolen skal desuden huse Musikskole, Klub samt en ny multihal på kampfeltgrunden.
Fredag den 15. november sendte Center For Ejendomme i Helsingør Kommune tre entrepriser i EU udbud. Første runde er en prækvalificering, hvor entreprenørerne skal byde ind på:

  • Råhus til Multihal, udearealer og Vidensby samt byggeplads for alle entreprenører
  • Komplettering, det vil sige facader, tag, indvendige overflader m.m. for Multihal og Vidensby
  • Teknikentreprise for Multihal og VidensbyAlle entrepriser får mulighed for at gå videre med etape 2-4, hvis politikerne bestemmer sig for flere etaper, og hvis kommunen som bygherre er tilfredse med samarbejdet.

Efter nytår sendes miljøhåndtering og nedrivning af den forhenværende biblioteksbygning ligeledes i udbud.
Efter planen går byggeriet i jorden primo marts 2014.